Billedbog om jordsvinet Takadu og hulepindsvinet Noko, som vi tidligere har mødt i billedbogen Noko og natuhyre fra 2001. Noko har fødselsdag og Takadu vil holde en fest for ham. Takadu sørger for det hele, han skriver invitationer og går ud for at finde figner, som skal serveres til festen. Han finder en masse, men på vejen møder han flere dyr, som lige har brug for en figne, og det får de. Men den grådige hyæne, der ikke er inviteret, vil ødelægge det hele og snyder Takadu. Men der bliver fødselsdagsfest, og til sidst bliver alle venner. Historien har fine gentagelser og indeholder forholdsvis meget tekst. Historien fortæller en fin lille historie, om venskab og fjendskab. Men historien bliver desværre aldrig bliver helt nærværende og fængende. Illustrationerne er sat i firkantede rammer og farverne er holdt i varme douche nuancer. Illustrationerne er stemningsfulde og stilen er en art naiv realisme. En billedbog for målgruppen de 3-6-årige.