Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

En rigtig lortebog


Beskrivelse


Billedbog. Prut, bæ, lort - det er ikke noget man snakker om, siger de voksne, men her er der en hel bog om det, der er både naturligt og nødvendigt - og lidt ulækkert.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1998

af

af

Walther Knudsen

d. 5. mar. 1998

Med 15 års forsinkelse kan jeg nu servicere min nabos søn, som ved en lejlighed udbad sig en pisse-møg-bog. Her er den! 24 tæt illustrerede sider med prut, lort, bæ - det ikke ønskede kan overstreges. Forfatterinden har tidligere præsenteret os for Hårbogen efter samme recept: En smule seriøsitet tilsat en god del pjank, man skulle måske sige rent fis. Når nu nogen bryder et tabu og taler om afføring i en børnebog, så kunne jeg godt have ønsket lidt flere facts om hygiejne, fiberrig kost og slamsugere, men her er jeg næppe på linje med de 5 - 10 årige, som bare vil have lov til at fnise over alt det pinlige og forestille sig situationen, hvor mor serverer kartoffelmos og lortepølser og folk ved stoppestedet bliver oversprøjtet af den forbikørende lortebil. Billeder og tekst er frit blandet på siderne, og den korte tekst er sat med en skrift, der næsten ser håndtegnet ud. Det giver bogen et adækvat barnligt udtryk. Som der står i bogen, så synes de voksne ikke at prutter og lort er sjove, men min anbefaling er alligevel: Køb den, læs den, brug den, så vi kan komme til at snakke om noget andet. Og hvis den 5-åriges forældre ikke vil læse bogen, så må den 5-årige finde en 10-årig der kan. Og der hører bogen hjemme, i et fnisende børnefællesskab. P.s. Iøvrigt hedder det bajs på svensk, hvorimod bajs i Østjylland er en baby. Århusianere skal altså være varsomme, når de ser et lille barn i Sverige.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1998

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 5. mar. 1998

Bogen er præcis hvad den udgiver sig for: en bog om lort og om at skide og prutte (bogens terminologi). Alt efter hvor ens grænse for vulgaritet ligger, og hvordan ens sans for humor er indrettet, vil man som voksen kunne lide den eller ej. Billedlæsere fra indskolingen og selvlæsere fra 3. klasse langt op vil elske at svælge (!) i dens barokke, vulgære (latrinære) humor i såvel tekst som i de uddybende, instruktive, let karikerede tegninger. Der gås grundigt til værks. Her kategoriseres lorte efter farve, størrelse og almindelige fremtoning. Der er en fin beskrivelse af wc'ets funktion og lortens vej gennem rørsystemet, et gammeldags lokum og en lortebil. Planternes gavn af og forældres aversion mod børns ordbrug omkring produktet behandles også. Her påvises at et hus bygget af lort i det tørre Afrika er en bedre idé end et højhus af samme materiale i vort fugtige klima. Prutten som produkt gennemgås og der anvises idéer til et lorte/prutte-teater. Omslagets tegninger af udøvende mennesker og dyr og bagsideteksten er sammen med titlen en god advarsel mod at åbne bogen hvis man er sart. De fleste børn vil nu nok (ligesom jeg) synes at bogen er - undskyld udtrykket - skideskæg! Forfatteren har tidligere udgivet: Hårbogen 1996.


Aktuelt

d. 30. juni 1998

af

d. 30. juni 1998


Berlingske tidende

d. 17. mar. 1998

af

af

Jens Andersen

d. 17. mar. 1998