En sidste sang : århundredets kærlighedshistorie

Et syngestykke om livslang kærlighed mellem "hun" og "han". Intet mindre kan gør det denne gang for Claus Beck-Nielsen. "Han" hører hende første gang som "Diva D" i Berlin i 1945, hvor hun fra scenen holder de sidste tyskere muntre med sin sang, mens verden braser sammen omkring dem. Han bliver straks berusende forelsket, en kærlighed, der varer ved gennem alle efterkrigstidens musikscener lige til starten af det nye årtusinde. Her sidder de to isoleret i et parcelhusparadis eller -helvede. Første del af forholdet er med hende som den dominerende sangstjerne og ham som den ynkelige beundrer - senere efter Bealtes-perioden - er det ham, der kan nå ud til publikum, og hende, der må bukke under for tidens krav om nye toner. Hele tiden bindes de sammen af de samme sange, blot spillet i tidernes skiftende tonearter. Og næsten hele tiden er den ene på vej mod tinderne mens den anden er på vej mod den sorteste afgrund. I forgængeren Ci-vi-li-sa-tion (00/25) var vi på samfundets bund i en lukket park blandt selvmordere. Denne gang er personerne ofte på den absolutte top, men udsigten er tit den samme. Og Beck-Nielsens evne til at skrive rammende replikker er usvækket. Stykket bærer præg af, at det oprindeligt har været opført som radiomontage.

Læs hele vurderingen