L. kan udtrykke sig kort og koncist, og det gør han i disse fortællinger fra Besættelsestidens hårdeste vilkår: 12 episoder fra en illegal eksistens. »Min far« er en dialog mellem en far og ensøn, der uden gustent overlæg må gå hver deres veje, fælles om at gå til modstand. Det gustne overlæg om generationsmodsætningerne gennemspilles i »Dommeren«, overfor hvem den anklagede står somhin enkelte mod nationens sande interesser. »Den første pige« er måske hans ærligste erotiske skildring. Det vil sikkert blive overset af sensationspressen. »Vimmer« fortæller om en »Livsfange«sevindelige flugtforsøg. L.s force er skildringen af det sensationelle - hans fristelse, at hans engagement ser sensationerne i det generelle. Det giver en kunstnerisk vurderet ujævn kvalitet. På enmåde skriver han lige så godt som Rifbjerg, men knapt så fiffigt-elegant. Modstandsbevægelsens litteratur ville være fattigere uden L. Det gælder også disse 12 erindringsbilleder. Ganske uanset, omde er selvbiografieller iagttagelse. Titelnovellen er der megen erfaringsbelæg for i dokumentarlitteraturen fra de fem besættelsesår. Der vil være læsere til bogen i alle biblioteksstørrelser.