Victors faster dør og han arver hendes skøre hus med mange minder - både hendes og sine egne. En bog til dem, der gerne vil læse om livet i efterkrigstiden.
Den 67-årige evighedsstudent Victor eller professor, som han kalder sig selv, arver sin elskede fasters hus i Helsingør, og han flytter ind i et hus fyldt med minder. Først og fremmest med sine egne, men også med fasterens. Hun har efterladt ham sin fortælling om et liv i modstandsbevægelsen, og da han også finder sin fars nedskrevne erindringer, bliver han inspireret til at skrive sine egne om barndommen i 1950'ernes København. Bogen har sit udgangspunkt i nutiden, men ellers er en stor del af bogen de tres nedskrevne erindringer. Hvor fasterens og farens er skrevet i dagbogsform, er Victors skrevet som små scener. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Hvor lang var tiden, da vi var mindre?, som også handler om forfatterens barndom. Nærværende bog samler hele familiens historie og går dybere ind i krigens konsekvenser for familiens liv og dermed for Victors liv.
En lidt hurtigt læst erindringsbog i den autofiktive genre om en families liv med konsekvenserne af 2. verdenskrig, som godt kan læses uden af have læst forfatterens første roman.
Tidligere på året udkom Vi er her kun til låns i al slags vejr, som også er en fortælling om en familie fortalt af en efterladt søn, dog uden hans egne erindringer.