Bøger / skønlitteratur til børn

En ven


Beskrivelse


Billedbog. En skildring af venskabet i næsten alle dets afskygninger, på tværs af generationer, køn, race, sted og klasse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2010

af

af

Ulla Møller

d. 19. juli 2010

Bogen kan bruges til mange gode samtaler mellem børn fra 4 år og deres voksne om venskaber, både hjemme, i daginstitutionen og indskolingen. Den vil også kunne være en hjælp til børn med problemer indenfor autismespektret til at sætte ord på et begreb, som det kan være svært at forstå.

Det er Annette Bleys første udgivelse på dansk. Bogen har ingen egentlig handling, alligevel er der stof til timers fordybelse i denne tour de force gennem venskabets forskellige aspekter. De mange scenarier illustrerer, hvordan venskab betyder tilknytning og loyalitet, men også frihed og uafhængighed. Den skildrer venskabet som en universel følelse på tværs af generationer, køn, race, klasse og sted. Allerede permerne præsenter mere end tredive eksempler på alt det, en rigtig ven kan være for dig, herefter følger en række dejlige, helsides illustrationer med endnu flere eksempler på, hvad gode venner betyder for hinanden. Mod bogens slutning myldrer flere og flere associationer omkring venskabets karakter frem på halve og kvarte sider. Hver eneste situation udgør en selvstændig historie, som læseren kan relatere til sine egne erfaringer. Bogens sidste sider giver mulighed for at lege med, og der er ingen entydige definition på en god ven.

Der er mange billedbøger om venskab, men få eller ingen, der som denne definerer venskabet i næsten alle dets afskygninger.

En vellykket og tankevækkende billedbog, som får Benny Andersens Vennesang til at lyde for mit indre øre.



Informationer og udgaver