Ene

Som dramatiker er Lise Jørgensen stærkt optaget af forholdene mellem mennesker i den nærmeste familie. I Crazy (02/03) var det spillet mellem to søstre, der var i centrum. Lebensraum (03/03) koncentrerede sig om mor-datter forholdet og savnet af den ikke-kendte far. Denne gang er det igen spillet mellem mor Regina (=Klytaimnestra) og datter Ene (=Elektra), der driver handlingen frem. I denne nutidige udgave af Oerestien er tragedierne dog til at overse, da sønnen Arvid (=Oerestes), er blevet så modnet som mægler af sin indsats i et fredsbevarende korps, at han nægter at deltage i et "fortidigt" hævndrama. På en meget fingernem måde afsløres, hvilke mekanismer, der kan ligge bag blodige opgør som fx i Kosovo, og hvordan de tilsvarende følelser (især hævntørst) lever i bedste velgående i vort daglige liv. Det er ofte hævntørst, der ikke er opstået af den andens gerninger, men af vore tolkninger af disse gerninger. Stykket vil spille små to timer. Der er fire roller - to kvinder og to mænd, og der er ingen specielle krav til kulisser eller dekorationer.

Læs hele vurderingen