Bøger / faglitteratur

Engle, drømme, meditationer


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om sine personlige oplevelser med egne drømme, som hun går på opdagelse i og fortolker. Drømmene blander sig med digte og meditationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2010

af

af

Camilla Sejerøe

d. 23. nov. 2010

Gitte van der Watt fortæller her om sine personlige oplevelser med drømme og meditationer. Bogen kan bruges af andre der har brug for drømmetolkninger og meditationer.

Bogen er bygget op, så hvert afsnit begynder med en drøm, der tolkes. Derefter kommer engledigtet og sidst meditationen. Alle afsnit tager udgangspunkt i en engel, fx "Skønhedens engel" eller "Glædens engel". Sproget er enkelt og almindeligt, og digtene er ikke blevet til for at have en litterær kvalitet. Meditationerne er et par sider lange, og kan sikkert give gode oplevelser, især hvis de indtales som forfatteren foreslår.

Jeg har ikke set noget, der svarer til Engle, drømme, meditationer før, men man kan måske sammenligne med andre inden for det alternative, der skriver om deres egen udvikling. Man kan ikke sammenligne med andre drømmetydningsbøger, fordi det primært er forfatterens egne tydninger af egne drømme og ikke en almen tolkning.

En indholdsmæssigt lidt tynd bog, men nogen vil sikkert kunne bruge meditationerne og drømmetydningerne til noget.