Bøger / faglitteratur / opskrifter

Enkelt og godt : mad til 1


Beskrivelse


75 opskrifter fordelt på pastaretter, fiskeretter, supper, salater, kyllinge- og æggeretter, kødretter, tilbehør, desserter og kager og brød til en person.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Lene Kristiansen

d. 28. okt. 2009

Bogen angiver selv sin målgruppe som unge med egne gryder, nyskilte og andre, der kan være uvante med at lave mad. Efter opskrifterne at dømme synes jeg mere, det peger mod en moden/ældre målgruppe - primært af hankøn.

Ideen til bogen opstod hos en socialrådgiver på Blå Kors Pensionat Tåstrup, som manglede en god kogebog til pensionatets beboere, når de fik deres eget hjem. Og i samarbejde med en kok, en køkkenleder, en journalist og en fotograf blev bogen en realitet. I og med den er beregnet til begyndere, er der foruden grundige og detaljerede opskrifter også råd om køkkengrej og et minigrøntsagslexikon. Hovedvægten ligger på danske traditionelle retter: stegt flæsk/persillesovs, fiskefrikadeller, forloren hare, hønsesalat, pandekager mv., og bogen har derudover 3 festmiddage, inkl. en rigtig julemenu. Tilberedningerne er enkle og tager sig indbydende ud; der gås ikke på kompromis med fedtstof og fløde, ligesom der heller ikke er flere grøntsager, end retten foreskriver. De enkelte opskrifter er opdelt i "forberedelse", "tilberedning" og "rester", og der er stort set fotos til alle retter. Register bagest.

Mad til en, 2008 og Mad for dig, 2007 er blandt de nyeste men ikke nær så forankret i dansk madkultur som denne.

Modne enlige (herrer) med kærlighed til frikadellerne, skipperlabskovsen og måske en enkelt pastaret i ny og næ vil elske denne kogebog, der tager kokken ved forklædet og guider ham sikkert til et godt og velkendt måltid, som smager som det skal.