Bøger / faglitteratur / kogebøger

Grønt med Hjerteforeningen


Beskrivelse


30 lækre opskrifter på grønt tilbehør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2009

af

af

Kirsten Emdal

d. 25. nov. 2009

Kogebøger som henvender sig til alle os, som gerne vil tænke flere grønsager og mere sundhed ind i vores madlavning.

Begge bøger har spiralryg og indeholder hver 30 opskrifter, der alle er forsynet med store fotos. Både Bente Nissen Lundsgaard, som har stået for opskrifter i Jul med Hjerteforeningen, og Lone Kjær, som har stået for opskrifter i Grønt med Hjerteforeningen, har tidligere udgivet en del bøger om sund mad. Det er den kendte madfotograf Jes Buusmann, som har stået for de flotte farvefotos. Bogen om grønt er delt op efter årstiderne, og alle opskrifter er tænkt som grønt tilbehør til fiske- eller kødretter, men mange af opskrifterne kan sagtens gå som selvstændige retter eller som en lille forret. Maden er baseret på årstidens råvarer. Bogen med julemad indeholder frokostretter, forretter, hovedretter, desserter samt brød og kager, og her er utraditionelle forslag til julens lækkerier med de råvarer, der traditionen tro hører julen til, men med helt nye smagsindtryk. For begge bøgers vedkommende gælder det, at alle opskrifter er lette at gå til og kun indeholder ingredienser, som man nemt kan få fat på.

Disse to bøger føjer sig meget fint ind i rækken af de utallige kogebøger, der i de senere år er udkommet om fedtfattig og sund mad.

Som altid er opskrifter/kogebøger fra Hjerteforeningen meget spændende og inspirerende, og det gælder også disse to. Samtidig er det ikke tale om meget fancy retter, men opskrifter, som nemt kan anvendes af alle i hverdagen.