Er det lidt forbudt at dø : digte

Lyden og lugten af alderdom er måske ikke altid lige flatterende. Lasse Rybergs digte handler om det at blive gammel. Til læsere som holder af alvor sagt med humor.

På bagsideflappen oplyses det, at da Lasse Rydberg blev ramt Parkinsons, mistede han evnen til at formulere sig klart i det talte sprog. Til gengæld opdagede han en ny verden i det skrevne sprog på computeren, som er blevet til disse digte. Her handler det ikke kun om Parkinsons, men om alderdommen generelt. Om at opleve kroppens forfald med hængende hud, uklippede ørehår og en stor hængevom. Om at føle sig ensom og tilovers: "hvad skal vi bruge livet til / betydningsløst for slægten / social meningsløs / psykologisk uhåndterlig / økonomisk belastende", men samtidig holde af livet og fortsætte med at gå til stavgang i Fælledparken og se konen gå til "momsbold".

Digtene er sanselige med billeder, lyde og lugte fra fortiden og nutiden. Digtene kan imidlertid opleves som lidt upræcise med mange opremsninger af sanseindtryk. Det er først og fremmest humoren, som driver digtene fremad, men nedenunder aner man alvoren i form af ensomhed, død og alderdom.

For en mere stilsikker, men lige så alvorlig og humortisk omgang med døden og alderdommen, se Klaus Høecks LegacyPersonfølsomme oplysninger eller Klaus Lynggaards Personfølsomme oplysninger, som mere eksplicit sætter ord på sygdom og hospitalerFor en mere stilsikker, men lige så alvorlig og humortisk omgang med døden og alderdommen, se Klaus Høecks Legacy eller Klaus Lynggaards , som mere eksplicit sætter ord på sygdom og hospitaler.

Læs hele vurderingen