Bøger / skønlitteratur / digte

Knirkende længsler


Beskrivelse


Er du ældre eller vil du vide, hvordan det er at blive gammel, så læs disse syrlige digte om en ældre mands syn på Danmark dengang og nu.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 23. juni 2023

Er du ældre eller vil du vide, hvordan det er at blive gammel, så læs disse syrlige digte om en ældre mands syn på Danmark dengang og nu.

Erindrende og samfundskommenterende digte. Et aldrende jeg, en mand, fortæller om erindringer fra sin barndom og ungdom samt kommenterer på Danmark her-og-nu. I erindringsdigtene zoomes ind på forskellen på dengang og nu. Ofte er tonen syrlig-ironisk som her: "da jeg var ung / var alle fodboldspillerne / undtagen Harald Nielsen / og et par mere / amatører / og / ingen var tatoverede..." eller her: "meget var under forandring / men et negerkys var en flødebolle / fra Elvirasminde i Skanderborg". I de samfundskommenterende digte er fokus ofte på behandlingen af de ældre: "hvad er meningen med mine sidste år", spørger jeget retorisk. Andre steder kommenteres på generelle samfundsforhold. Det drejer sig fx om krænkelseskultur, politikere eller coronarestriktionerne og følelsen af at blive mistænkeliggjort, når man blot ønsker at låne en bog på biblioteket: "den indpakkede bog bliver (...) smidt på bordet (...) jeg træder brødebetynget ud i den friske frostluft / tager mit mundbind af".

Der revses og lukkes damp ud, og digtene kan føles nostalgiske, men samtidig aner man en fremmedgørelse overfor nutidens Danmark.

For mere om alderdommens op- og nedture, se fx Claus Grymers SommerblæstDet ligger på mit hjerte eller Peter Laugesens smukke Det ligger på mit hjerteFor mere om alderdommens op- og nedture, se fx Claus Grymers Sommerblæst eller Peter Laugesens smukke .