Bøger / faglitteratur / kogebøger

Et år i mit køkken


Beskrivelse


En samling opskrifter inspireret af årstiderne og baseret på en værktøjskasse af opfindsomme smagstilsætninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2008

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. juni 2008

En all-round og indbydende kogebog, som henvender sig til de mange, som har lyst til lade sig inspirere og prøve nye retter.

Forfatteren er født i Australien, hun har været kok på mange spisesteder og i dag er hun chefkok på en fashionabel restauration i London. Desuden skriver hun bl.a. for Vogue og hendes ry er stort. Et år i mit køkken blev kåret som årets kogebog af de engelske madskribenter i 2005. Udgangspunktet for al god mad er gode råvarer, og Skye Gyngell opfordrer til, at man så vidt muligt bruger årstidens lokale råvarer. Hun lægger desuden vægt på at man for at blive en god kok, skal lægge hele sin sjæl og hjerte i madlavningen - og så selvfølgelig have øvelse og erfaring. Inden selve præsentationen af de 100 opskrifter gennemgår forfatteren sin værktøjskasse. Her er ingen søm og skruer men komponenter som skal sættes sammen med noget andet. Det er fx grundmayonnaiser, vinaigretter og olier tilsat smag. Opskrifterne er opdelt efter de fire årstider og der er forretter, hovedretter og desserter inden for hver kategori. Langt de fleste af de foreslåede ingredienser kan fås i hvert fald i større supermarkeder, og hvis der er meget specielle ting, er der alternative forslag.

I den store mængde af kogebøger udmærker denne sig ved at være original og fornyende, og opskrifterne er lige til at gå til.

Denne kogebog kan godt gå hen og blive en af basiskogebøgerne i mit køkken. Opskrifterne er inspirerende, nytænkende og overkommelige.