En personlig beretning om at vokse op med en syg mor, og research om moderens sygdom. Til alle, som har oplevet en barndom med en syg forælder, og til de, der har en personlig interesse i epilepsi og depression.
Lisbeth Hvingtofts mor fik konstateret epilepsi og hjernesvind da Lisbeth var barn. Efter lange hospitalsophold kommer moderen hjem, da Lisbeth er 10 år. Hun sad i kørestol, var humørsvingende og krævende, så Lisbeth foretrak sin far. Som voksen får Lisbeth adgang til moderens sygejournal med udførlige notater om samtaler og behandlinger. Notaterne viser, at moderen var meget deprimeret og angst forud for epilepsien, at hun havde en stor skuffelse som barn, og at en nabo forgreb sig på hende. I bogen forklares også, hvad man ved om epilepsi og depressioner i dag, samt om behandlingsmulighederne i 1950-1960'erne. Lisbeth Hvingtoft er bibliotekar.
En bevægende og særdeles velskrevet og vedkommende beretning om familieliv og en svær barndom med en sårbar og syg mor. Bogen giver desuden et glimrende billede af 1950'erne og 1960'erne, de begrænsede muligheder for behandling ved psykisk sygdom og det stille barns ensomhed i en familie, hvor sygdom dominerer.
Peter Øvig Knudsen fortæller i bogen Min mor var besatEn flod skal være i bevægelse om sin mors psykiske sygdom og sin egen psykose, da han efterforsker moderens sygdom. I En flod skal være i bevægelse samtaler Anne Lise Marstrand-Jørgensen med eksperter om angst og depressionPeter Øvig Knudsen fortæller i bogen Min mor var besat om sin mors psykiske sygdom og sin egen psykose, da han efterforsker moderens sygdom. I samtaler Anne Lise Marstrand-Jørgensen med eksperter om angst og depression.