Efter en pause på ni år er Klavs Bondebjerg tilbage på den lyriske scene. Debuten i 1982 med Uroligheder gav ham straks en central placering blandt 80'ernes unge lyrikere, ikke som ideolog ogbannerfører, men følgende sin egen personlige kurs. Det samme er tilfældet i denne nye samling af korte, titelløse digte, der tematiserer kærlighedens skiftende udtryk og betingelser: fra etkrisefyldt kærlighedsforhold, over opbrud og afsked, frem mod et nyt møde. Kærlighedens og alderens eksistentielle vilkår er fastholdt i enkle, afdæmpede billeder, hvor foreningen af sansning ogeftertanke forhindrer ethvert tilløb til føleri og indadvendt navlebeskuen. I et af digtene tales der om et nøgent felt i bevidstheden: ' Et område/ der ikke konverserer./ En sø af ubevægelighed/hvor opmærksomheden/ kommer for at drikke.' Sådanne små koncentrerede områder af opmærksomhed, forundring og modtagelighed er KBs egne digte. De konverserer ikke, stryger ikke læseren med hårene,men taler nøgternt,humoristisk og indimellem barskt - om de sværeste ting. At udtrykke svære og komplicerede følelser enkelt og selvfølgeligt er en svær kunst, men denne kunst behersker KB på ensmuk og overbevisende måde.