Bøger / faglitteratur / erindringer

Et liv uden grænser : inspiration til et latterligt godt liv


Beskrivelse


Nick Vujicic (f. 1982) er født uden arme og ben. Han er opvokset i en troende familie af serbiske indvandrere i Australien. Historien om hvordan hans tro på Gud har været hans centrale kilde til styrke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 29. jan. 2013

Den stærkt handicappede Nick Vujicics historie vil, ligesom hans mange foredrag, appellere til unge i "Virkelighedens verden" segmentet, til læsere af selvhjælpsbøger og til kristne med en snert af USA i deres ballast.

Vujicvic er født uden arme og ben. Han er opvokset i en troende familie af serbiske indvandrere i Australien. Efter en meget vanskelig barndom, opdagede han, at han med sit eksempel kunne give andre, især unge, livsmod og styrke, og den stærkt religiøse Vujicic har siden fundet trøst i, at Gud således også har et helt særligt formål med hans handicap. Vujicic er en begavet formidler, og hans budskab er mere nuanceret end mange "man kan hvad man vil" prædikanters. Først og fremmest er det dog ved sit eksempel, han imponerer og smitter. Ikke kun dem der møder ham live til foredrag, men også i dem, der gennem denne bog oplever hans humor, hans engagement og hans uimponerede tilgang til livet.

Dette er Nick Vujicics første bog på dansk. Den har et bredere publikum end mange bøger, der fortæller om livsglæde trods modgang.

En humoristisk og smittende opsang om muligheder og livsglæde fortalt af en ung, kristen mand med et voldsomt medfødt handicap.