Til den stadigt søgende, der måske nok allerede har fundet sit liv i Jesus Kristus, men ved at den fulde erkendelse er en pågående fordring. I en kultur hvor den kristne tro er under pres, føres vi på en personlig samstilling af de elementer, der har ført til et spirituelt levet liv.
Omdrejningspunktet er en kristen spirituel tilgang til den omverden Carsten Dalsgaard Hansen føler et ansvar over for, men som har udviklet sig i en retning, der kræver et fornyet fokus på tilværelsens inderste sandheder. Nogle af de ting der optager ham, er globaliseringens relativisme, travlheden i livet, vores forhold til de svageste, sekulariseringen i samfundet og et generelt værdi- og åndstab, vi må forsøge at genoprette. Dalsgaard Hansen tænker en kristen etik ind som en modvægt, han mener allerede ligger som et fundament for samfundet. Han tager fat på spørgsmålet om hvem Jesus var og hvordan vi kan tænke ham med ind i verden. Dalsgaard Hansen er leder af Hellig Kors Kloster på Dejbjerg Hede.
Dalsgaard Hansen formår overbevisende at få sine tanker formidlet. Hans små provokerende stikpiller, leveres med en kærlig opmuntring til handling og et dybere blik ind i en selv. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger af læseren.
Mit liv i Guds kærlighedForventningens glæde er en anden personlig beretning om et liv med kristen spiritualitet, mens Forventningens glæde er en fagbog der forklarer hvad der er særligt for kristen spiritualitetMit liv i Guds kærlighed er en anden personlig beretning om et liv med kristen spiritualitet, mens er en fagbog der forklarer hvad der er særligt for kristen spiritualitet.