Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et vink med en pandekagevogn : ungdomsroman


Beskrivelse


Livet for 17-årige Mia går op i daglige løbeture, kalorietælling og karakterer. Hendes største frygt er, at hendes plan om at blive kirurg vil smuldre, hvis hun ikke gør alting perfekt. Men en dag bliver hendes planer forpurret af den impulsive og charmerende Johannes. Kan læses fra 14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2021

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 16. feb. 2021

Livet for 17-årige Mia går op i daglige løbeture, kalorietælling og karakterer. Hendes største frygt er, at hendes plan om at blive kirurg vil smuldre, hvis hun ikke gør alting perfekt. Men en dag bliver hendes planer forpurret af den impulsive og charmerende Johannes. Kan læses fra 14 år.

Mia har alt i skema og sit liv planlagt ned til mindste detalje, hvad angår kost, træning og fremtidsplaner. Men da hendes morgenprogram en dag begynder at smuldre lidt og efterlader hende to minutter bagefter, kommer hun for første gang for sent i gymnasiet. Det er starten på en ny række af oplevelser, og sammen med Johannes, som hun helt tilfældigt støder ind i, opdager Mia nye ukendte følelser hos sig selv, og sammen lægger de to en ny plan for Mias fremtid. Forfatter Anna Line Søgaard udgav sin debutroman i 2020 med titlen Hjertevedhæng.

Romanens tema om kropskontrol, selvværd og perfektionisme blandt unge er højst relevant, og mange unge piger vil sikkert kunne genkende det, at ville være perfekt på den ene eller anden måde. Velskrevet roman i et nutidigt og ungt sprog.

I stil minder romanen om forfatterens debutroman, der også handler om selvværd, hvor angst og alkohol også indgår. Vinklen i denne nye roman er ny og anderledes med fokus på kropskontrol og perfektionisme.