Bøger / faglitteratur / bagebøger

Eventyrlige cupcakes


Beskrivelse


Opskrifter på 24 cupcakes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2011

af

af

Kirsten Emdal

d. 4. okt. 2011

Bogen henvender sig til folk, som ønsker ny inspiration til bagningen af cupcakes. Forsiden med de lyserøde drømmecupcakes appellerer til piger i alle aldre med prinsessedrømme.

Denne bog er oprindelig udgivet på engelsk, men er fint oversat og omredigeret til danske forhold. Der startes med en udførlig indledning med grundregler og teknikker samt med opskrifter på creme og glasur til pyntningen. Her er også en forklaring på forskellen mellem muffins og cupcakes - det er stort set kun pynten. Derudover er der opskrifter på 24 kager, men heraf er nogle varianter af den samme vaniljecupcake, som indleder opskriftssamlingen. Alle opskrifter er ledsaget af helsides farvefoto af kagerne.

Denne titel kan sammenlignes med 39 lækre cupcakes, 2010, i udstyr og format. Den har dog flere opskrifter på bekostning af manglende forklarende indledning i forhold til Eventyrlige cupcakes. Den mest omfattende bog om muffins og cupcakes er stadig 500 muffins & cupcakes, 2007, af Fergal Connolly, og jeg kan da også konstatere, at nogle af ideerne til opskrifterne i Eventyrlige cupcakes nok er hentet herfra (fx Sommerfuglecupcakes).

En indbydende kogebog, hvis man mangler ideer til cupcakes. Denne bog er stærkest på selve pyntningen af kagerne. Opskrifterne på selve kagedejen er set tilsvarende mange andre steder. Der findes efterhånden rigtig mange kogebøger med opskrifter på cupcakes, og denne bog er ikke en absolut nødvendighed, hvis man har Connollys bog.