Superhelteserierne fra Marvel-forlaget revolutionerede genren sidst i 1960'erne, og Fantastic four førte an i denne udvikling. I slutningen af 1970'erne befandt den hæderkronede tegneserie sig i en kunstnerisk bølgedal, indtil John Byrne atter pustede liv i den. "Verdens bedste tegneseriemagasin", som udgiverne med vanlig ubeskedenhed skrev på forsiden af hæfterne med Fantastic four, var der næppe tale om, men med Byrnes relancering i starten af 1980'erne oplevede Fantastic four et kvalitetsløft, såvel grafisk som indholdsmæssigt. Efter en lidt famlende start i sine første forsøg med serien fandt Byrne frem til den blanding af fascinerende pseudovidenskab, psykologisk troværdighed i persontegningen og elementær spænding, som også kendetegnede serien i dens tidligste glansperiode. Supermodstandere som Dr. Doom og den levende planet Ego er nogle af de kvalificerede modstandere til superkvartetten, som garanterer et par underholdende - og ordrige! - timer i selskab med nogle af genrens klassiske figurer. Den aktuelle filmatisering af Fantastic fours meritter er formodentlig en medvirkende årsag til, at de 25 år gamle tegneseriehæfter nu genudgives i luksusudstyr, til glæde for raske drenge i alle aldre.