Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farfars hemmeligheder : tidsbilleder 1930-1960


Beskrivelse


Karoline på 13 år får sin farfar til at skrive ned, hvad han kan huske fra sin barndom og ungdom i perioden 1930-1960. Det bliver til gode historier om hverdagen og om hvordan besættelsen påvirkede livet.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2001

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 1. juni 2001

Som en direkte forsættelse af Oldemors hatteæske fortsætter den nu 13-årige Karoline sin udforskning af familiens historie. Selv om der er tale om en fortsættelse, kan bogen sagtens læses selvstændigt. Denne gang er det med farfaren som katalysator og fortæller. Han nedskriver fordelt på kapitler erindringer fra et eller flere år til barnebarnet, og disse tekster udgør størstedelen af bogen. Mellem tilbageblikkene foregår Karolines eget nutidige liv, så læserne kan trække paralleller og se forskelle. Farfarens tilværelse har været som mange andres, og på den måde tegnes et godt og vist ret præcist billede af livet i perioden til supplering af de overordnede historiebøger, og det bliver aldrig tørt og uinteressant. Det er en levende beretning med historieformidling i læservenlig ramme med mange godt sete detaljer og med udblik ad store linier - f.eks. i forbindelse med Verdenskrigen. Måske er det af og til lidt indviklet med de forskellige generationers brug af familiebetegnelserne, men det lader sig fint gøre for børn og unge af begge køn fra ca. 11 år at følge med. Også ældre læsere med erindringer fra tidsperioden vil nyde de to bøger og vil få hukommelsen frisket op. Fin forside med tidstypiske sager og afsluttende billedserie fra besættelsen i Præstø.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2001

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 1. juni 2001

Karoline - der i Oldemors hatteæske (00/33) fik formidlet den første tredjedel af århundredets historie - får her overtalt sin farfar til at fortælle en tilsvarende beretningen om den næste tredjedel. Gennem det meste af et år skriver han sine barn- og ungdomserindringer i breve til Karoline. Det er igen blevet fin historieformidling i en blandform mellem roman og historieskrivning - både den store historie, den lokale og den helt personlige. Romanpræget er her tonet yderligere ned idet Karolines nutidshistorie er ganske kort om hendes første drengeforbindelse og fordi farfar vælger selv at nedskrive sine erindringsglimt. Bogen giver mange fine og spændende nedslag i periodens hændelser med absolut overvægt på besættelsestiden som den kunne opleves i provinsens Præstø og "under jorden" på en gård på Fyn. Teksten er godt og nærværende fortalt, men farfar kan ind imellem være så omhyggelige med de dagligdags almindeligheder at spændingen ikke kan fastholdes. Det er igen en god bog til oplysende læsning fra omkr. 5. klasse og til supplerende læsning til et historisk emne. Eneste illustration er en lille serie s/h fotos fra besættelsestidens Præstø anbragt bagerst sammen med en årstalsliste med de vigtigste hændelser i farfars liv.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)

af

af

Thorkild Borup Jensen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 30/32 (2001)

af

af

Steen Brastrup

Årg. 118, nr. 30/32 (2001)


Weekendavisen

d. 6. juli 2001

af

af

Jens Kistrup

d. 6. juli 2001


BUM

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)

af

af

Bo Nake

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)