Bøger / skønlitteratur til børn

Fars hjerte er ude af takt


Beskrivelse


Billedbog. Jakobs far får en blodprop i hjertet og pludselig bliver alt anderledes. Alt er meget mere alvorligt, og far griner ikke rigtig mere. Jakob gør sit bedste for at opmuntre far, så han kan få sin "gamle" far tilbage. Vil det lykkes for Jakob?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 22. juli 2008

En bog til de største billedbogsbørn fra 5-6 år, om at få en blodprop i hjertet.

Forfatterparret har tidligere udgivet en del bøger sammen, senest Du hører til hos os, 2007. Alle bøgerne tager fat på emner, som ikke er helt ligetil at snakke om. Det samme gør sig gældende her. Jakobs far får en blodprop i hjertet, og pludselig bliver alt anderledes. Alt er meget mere alvorligt, og far griner ikke rigtig mere. Jakob gør sit bedste for at opmuntre far, så han kan få sin "gamle" far tilbage. Til sidst i bogen lykkes det endelig Jakob at finde sin "gamle" far igen. En historie om hvor hurtigt livet kan forandres og hvilke forandringer det kan medføre, når ens far pludselig bliver meget syg. Teksten er lang, og den glider ikke hele tiden lige godt i en oplæsningssituation. Det er som om, at teksten sætter sig lidt mellem to stole. Den vil gerne forklare et indviklet emne til børn på børneniveau, og samtidig springer den lidt for meget over i en voksen sprogbrug. Illustrationerne ligner i stilen de tidligere bøger af forfatterparret. Der er her også brugt en blandingsteknik hvor oliekridt og stregtegninger i både matte og klare farver giver et spændende spil. Der er mange ting at kigge på, og illustrationerne er med til at gøre teksten lidt lettere at modtage for målgruppen.

Der findes ikke andre billedbøger om dette emne.

En bog som måske nok har en lidt for komprimeret tekst, men også en bog, som vil være et godt valg i billedbogskrybben eller forældrehylden, pga. emnet.