Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farvel til Mølleparken


Beskrivelse


Mølleparkens tyrkiske familie kommer ud for et grimt hærværk i deres døgnkiosk. Nogle af de andre beboere hjælper så godt de kan.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 1997

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 11. apr. 1997

Dette er så fjerde og sidste bog i serien om beboerne i Mølleparken nr. 10. Omdrejningspunktet i afslutningshistorien er den gamle enke - fru Larsen - hvis barnebarn, Steffen, i en tidligere bog kom alvorligt til skade ved en trafikulykke. Steffen skal nu forsøge at få et trods alt godt liv som handicappet - støttet af sin kæreste og sin mormor. Claus og Cecilie fra opgangen beslutter sig for at holde en afskedsfest for fru Larsen, da denne meddeler sin beslutning om at flytte til Jylland i nærheden af sit barnebarn. Serien er skrevet for unge og voksne indvandrere, og alt i alt finder jeg, at den giver en vellykket præsentation af beboerne i en typisk dansk opgang i et typisk dansk beboelseskvarter. Serien er en god lille introduktion til Danmark og danskerne for de unge indvandrere og flygtninge, der skal til at lære et både vanskeligt sprog og en i deres øjne besynderlig kultur at kende. Serien er velegnet til selvlæsning og fælleslæsning i f.eks. modtageklasser på 9.-10.klassetrin - samt i voksenundervisningen. Serien kan også anvendes i den almindelige specialundervisning på nævnte klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 1997

af

af

Ulla Harne

d. 11. apr. 1997

Med dette bind fire om opgangen Mølleparken 10 afsluttes serien om de ganske almindelige mennesker, der tilfældigt er blevet naboer. Danske og udlændinge, unge og gamle, enlige og familier har her et fællesskab, hvor de kan hjælpe og støtte hinanden med både små og store problemer. Serien henvender sig først og fremmest til voksne udlændinge, som her i et enkelt sprog kan få viden om danske forhold og dansk måde at leve og tænke på. Der berøres især forholdet mellem danskere og indvandrere, og forsiden forestiller således et overfald på en døgnkiosk, som den tyrkiske familie ejer. Bøgerne skal læses i den rigtige rækkefølge, og mange af personerne har vi efterhånden lært ganske godt at kende. Tegningerne støtter teksten udmærket, men personerne er stive og kantede. Serien er først og fremmest anvendelig til voksne dårligt læsende, både udlændinge og danske.


Læsepædagogen

Årg. 45, nr. 5 (1997)

af

af

Gitte Østergaard Nielsen

Årg. 45, nr. 5 (1997)