Bøger / faglitteratur

Filte fantasier


Beskrivelse


32 danske filtere viser eksempler på filtningens stade indenfor beklædning, dekoration og tilbehør.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2010

af

af

Jette Andreasen

d. 23. juli 2010

Alle, der kan lide at filte, vil kunne glædes over og måske finde fornyet inspiration i de mange smukke filtearbejder denne bog fremviser. Men den løfter ikke sløret for hemmelighederne bag teknikkerne.

32 danske filtere er gået sammen om at vise, hvad de formår indenfor det gamle håndværk, der som det fremgår af de meget flotte illustrationer, også egner sig til et moderne udtryk. Tematisk opbygget vises eksempler på filtede tekstiler til beklædning, bolig, billeder og tilbehør. Filterne fortæller løst og fast om deres oplevelser med fibre og design, om uddannelsesforløb og oplevelser i udlandet. 2. del er en alfabetisk præsentation af filterne. Bogen slutter med en litteraturliste, og det er væsentligt, for man må ty til andre bøger for anvisninger på filteteknik. Det indskrænker desværre brugen af den flotte bog, at den mest formidler private historier, og således holder på hemmelighederne bag tekstilerne.

Der er udgivet tilsvarende præsentationer af brodøser og vævere i Broderi ballader, 2008 og Vævning for Venus, 2006. Om selve håndværket findes en lang række nyere bøger med anvisninger, fx Filt tøj og ting, 2008.

Den fine og inspirerende præsentation af 32 filtere viser smukt kunsthåndværk, men indeholder ikke anvisninger.


Husflid

2010, nr. 5

af

af

Hanne Pjedsted

2010, nr. 5