Fjenden

Fjenden af Jytte Jensen er forfatterens fjerde roman siden debuten i 2011. For læsere der interesserer sig for udviklingsromaner om husmødre i 1950'erne og frem, der har alkoholisme og dominerende svigermødre inde på livet.

Jette gifter sig i 1958 med kollegaen Anders. Hun er køn, udadvendt og fra beskedne kår. Han er knap så charmerende som sin ældre bror, indesluttet og stammer fra en nordjysk grosserer familie. De virker ikke synderligt forelskede og er uenige om det meste. Hans familie behandler hende rædselsfuldt, og hun må opgive et job hun er glad for, for at gifte sig med ham. Bogen formår derfor ikke at forklare, hvorfor parret egentlig er sammen, og ægteskabet holder da heller ikke i det lange løb. Jette må gennemgå så meget grumt som hustru: en dominerende, kritisk svigermor, en fordrukken svigerfar, en platugle og fordrukken svoger og en indesluttet mand, der til sidst også slår sig på flasken. Hun mister to børn ved fødslen, men får til sidst en datter. Bogen giver sig god tid og springer lidt i kronologien. De mange metaforer og faste vendinger genbruges igen og igen. Bogen er skrevet i et noget gammeldags sprog med en gennemgående melankolsk tone.

Kan bedst sammenlignes med forfatterens øvrige romaner Springet, 2011 og Pletten, 2012, der også har en hovedperson, der hedder Jette.

En bog der giver sig god tid, og handler om et modsætningsfuldt ægtepar, alkoholisme, familier, om at høre til og hvad man kommer af. Med et gammeldags sprog.

Læs hele vurderingen