Bøger / skønlitteratur / noveller

Født i går : en ordsymfoni


Beskrivelse


Eksperimenterende værk som i tekst, lyd og billeder ærligt og humoristisk beretter om manden Rousings midtvejskrise og deraf følgende genvordigheder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 10. nov. 2017

Eksperimenterende værk som i tekst, lyd og billeder ærligt og humoristisk beretter om en mands midtvejskrise. For læsere af eksperimenterende litteratur.

Værket består af 20 fortløbende små fortællinger om manden Rousing, der forsøger at håndtere sin midtvejskrise. Teksterne handler bl.a. om gammelmandsblære, ukontrolleret hårvækst, utroskab, porno, skilsmisse, løgn, børn og latrinære udskejelser. Udgivelsen indeholder unikke koder til streaming og download af lydfilerne, hvor forfatteren performer teksterne auditivt. Teksterne er desuden visualiseret fotografisk af Karoline Lieberkind. Bagerst i bogen kan man scanne en QR-kode og se en video med David Rousing eller tilgå den her: koppelwrite.dk/rousing/video. David Rousing (f. 1970) er uddannet skuespiller og har gennem årene medvirket i tv-serier, spillefilm og flere teaterforestillinger.

Et kvalitetspræget værk, som vil og kan meget, og som bare skal opleves. Der er en del sex og latrinære udskejelser, men man nyder undervejs de mange ordspil og den sprogekvilibrisme, de humoristiske og ærlige iagttagelser serveres med. Mange jævnaldrende mænd vil grine med og sikkert nikke genkendende til mange af Rousings genvordigheder.

Unik udgivelse, men en lignende filosofisk filur og sprælsk sprogekvilibrist finder man i Jens Blendstrup, der også arbejder med tekst og fotos, fx i Toværelses med lykkelig udgang.


Politiken

d. 20. jan. 2018

af

af

Henrik Vesterberg

d. 20. jan. 2018