Bøger / faglitteratur

Forbrugerpolitik : konflikt og samarbejde i den politiske beslutningsproces


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2003

af

af

Knud Weile

d. 15. maj 2003

Siden 1980'erne er der kommet mere fokus på forbrugernes stilling - i medierne, i organisationerne, i de politiske partier, i skiftende regeringer og i forvaltningssystemet. Med denne analyse af dansk forbrugerpolitik, der knytter an til Magtudredningen, fortæller forfatteren kort forbrugerpolitikkens historie i Danmark og beskriver grundigt alle aktører og interesser på området. I perioden 1930-1980 lægges der vægt på den generelle forbrugerpolitik, mens tiårene 1980-2000 beskrives og analyseres til bunds med omtale af alle involverede i forbrugerpolitikken i og uden for magtapparatet. Det er ikke hyggelæsning men kontant og saglig formidling af samfundsforskning med noter og henvisninger til bogens imponerende 21 siders litteraturfortegnelse. Bogen kan bruges som en forskningsoversigt og som en samlet beskrivelse af det ellers upåagtede forbrugerpolitik-område af politologer, meget politisk interesserede og opgaveskrivere fra de ældste årgange i gymnasiet.