Billedbog oversat fra tysk, der bruger gentagelser som drivkraft for historien, forvekslingen og oplæg til pointen. Blandt de vilde dyr har løven aldrig lært at skrive. Da den møder den dejligste løvinde, vil den gerne skrive men kan kun brøle og vise tænder. De andre dyr forsøger at hjælpe, for de kan skrive, men de skriver ud fra deres forudsætninger. Aben skriver på løvens vegne, at den har masser af bananer og at den gerne vil svinge sig i trætoppene med hende. På lignende vis går det med alle de andre; flodhesten, fisken og skarnbassen mv. Til slut brøler løven i desperation, at den jo blot ville skrive, hvor dejlig hun er og meget mere. Løvinden er der pludselig, og spørger hvorfor han så ikke skrev det. Løven vælger sandheden, og snart starter løvinden med at lære løven at læse fra a som Afrika og så videre. Billederne domineres af tykke konturstreger, heldækkende farver i en mættet næsten "brændt" tone. Dyrenes hoveder er karakteriske udtryksfulde, ikke karikaturlignende, men ret enkle og joviale. Der er ikke mange detaljerede baggrunde. Bogen er udformet som et brev på forsiden, og bagsideteksten passer også til indholdet. Satsen er i vekslende størrelser og størst, når det er noget, løven brøler. Sproget er nuanceret, og ret mundret. Der ses ikke andre titler på dansk af forfatter/illustrator. Dette er en charmerende historie for børn fra 4 år og en god oplæser.