Bøger / skønlitteratur / roman

Fortrolige samtaler


Beskrivelse


En psykiater hjælper en ung kvinde, da hun overfaldes i Central Park. De to tiltrækkes af hinanden og indleder et erotisk forhold. Men kvinden har problemer på flere planer, og det er ikke så ligetil at slippe ud af affæren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 1999

af

af

Annemette Suhr

d. 8. juni 1999

Evan Hunter er et pseudonym for Ed McBain, og han har her begået en udmærket triviroman med krimiovertoner. Man skal ikke forvente en ren krimiintrige, for læses bogen med det udgangspunkt, bliver man skuffet. Men som historien om psykologien bag ægteskabelige sidespring og erotisk besættelse i let indpakning fungerer bogen helt fint, og den er ganske underholdende. Det er blød amerikansk mellemvare og ferielæsning på rette tid. Psykiateren David Chapman kommer en ung kvinde til undsætning da hun overfaldes i Central Park i New York. Hun opsøger ham senere, og de to tiltrækkes af hinanden, så den gifte læge kaster sig ud i omfattende bedrag overfor sin kone og børn for at kunne holde en affære kørende med hende. Chapman oplever at hans erotiske fantasier bliver til virkelighed, og han er helt besat af kvinden der dog viser sig at have alvorlige problemer på flere planer. Hendes problemer fanger ham ind, og lige præcis dér forsøger han at stå af. Men det er ikke så let, så Davids hemmelighed trues. Der er lige en enkelt ekstra vinkel på historien til sidst.