Bøger / skønlitteratur til børn

Forunderlige dyr : lav selv 1000 sjove dyrearter


Beskrivelse


Billedbog. 10 forskellige dyr er trykt på tredelte sider, der kan vendes uafhængigt, så man selv kan sammensætte de mærkværdigste dyr.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 1997

af

af

Susanne Thøfner

d. 26. sep. 1997

10 forskellige dyr, der spænder lige fra kloakdyr til næsehorn, præsenteres her med et billede og en kortfattet tekst. Da hver side er delt op i 3 små sider, der kan vendes uafhængigt, kan læseren nu selv lave sjove, pudsige og spændende dyr efter ønske og more sig både ved at se på og læse om en erungor, et kludedyr eller nogle af de næsten tusinde andre kombinationer. Bogen fremtræder indbydende med et farvestrålende dyr på forsiden, og den er særdeles pænt lavet. Siderne er af tyndt karton, og bogen er forsynet med en dobbelt spiral, der er skjult inde i ryggen. De flotte, farvestærke illustrationer er charmerende og iøjnefaldende, og den kortfattede tekst fungerer fint, også når den bliver sat sammen på kryds og tværs. Bogen kan bruges som hyggebog sammen med børn fra 5 - 6 år, og den kan anvendes på egen hånd til morskab og som bladrebog af børn fra ca. 9 år, hvor de selv kan læse teksten.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 1997

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 26. sep. 1997

Når man sidder med billedbogen Forunderlige dyr foran sig, vil en verden af finurlige dyrearter åbenbare sig for én. 10 af dyrene kender vi i forvejen, men når man begynder at eksperimentere ved at bladre i de 3 delte opslag, kan man, ved nye kombinationer, opfinde op til 1000 forskellige dyr - såvel i tekst som billeder. Den 3 delte tekst fortæller om dyrenes egenskaber, det ydre i bygning og facon, hvilken føde de indtager, og hvilke fjender de har. Et kloakdyr kan blive til en klertdyr, der kan blive til en klertfisk, inden den forvandles til en kuffertfisk. Illustrationerne er nogle farverige og fantasifulde tegninger. Mange børn fra 4 års alderen og op vil nyde alle de sjove kombinationsmuligheder mellem de flotte illustrationer og tekster. Bogen har en gedigen spiralryg. Tekst og billeder er trykt på kraftigt papir, og omslaget dækker spiralryggen, og er ligeledes udført i en lækker kraftig kvalitet. Dette viser en farverig kli-gat-larve på forsiden og en snertor, (hoved fra en snudebille, kroppen fra en kuffertfisk og halen fra en alligator) på bagsiden. En dejlig hygge oplæsningsbog eleverne i indskolingen vil elske.


Weekendavisen

d. 31. okt. 1997

af

af

Pernille Stensgaard

d. 31. okt. 1997