Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Fra næb til kløer


Beskrivelse


Pegebog med farvefotos af struds, kalkun, ko, krokodille, sommerfugl, dådyr, ilder, svane, får, marsvin, æsel, kat, abe, slange, kamel, kænguru, bjørn og leguan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2004

af

af

Inger Søndergaard

d. 22. nov. 2004

To pegebøger, der i kraftigt pap og flot udstyret hver præsenterer portrætter af 18 forskellige dyr med fascinerende farvefotos af dyrefotograf Pernille Westh. Udvalget spænder bredt hele verden rundt fra vilde pattedyr, fugle, insekter, krybdyr til husdyr og kæledyr. Billederne er flotte farvefotografier, der viser dyrene i portræt. Man ser kun dyrenes hoveder med fokus på næb eller mule. Bøgernes titler antyder at dyrene også har luffer eller kløer, men det må de små læsere selv gætte sig til, for det afsløres hverken gennem billederne eller teksten. Dyrenes navne er den eneste tekst, som er føjet til hvert billede. Det er flotte og fantasifulde billeder i en smuk indpakning, som kan lægge op til en snak om dyr med de små fra 1 år. I vores pegebogssamlinger har vi mange andre pegebøger om dyr. I 2004 har Carl Lund fx udgivet fire små pegebøger: Løve, Giraf, Bjørn og Rød panda, der på mere traditionel pædagogisk vis præsenterer dyr for vores pegebogsbørn. Fra næb til mule og Fra mule til luffer går tættere på dyrene og viser dyrene anderledes og dyr man ikke normalt ser fx, en aftensværmer og en sort svane. Bøgerne vil især fænge hos dyreinteresserede børn, der er over pegebogsalderen.