Fralandsvind : digte

I en af de centrale digte i Henrik Nordbrandts nye samling er jeget tilbage i en erindret og genoplevet situation fra barndommen, hvor han sammem med farmoren og farfaren krydser Storstrømsbroen på vej "hjem" til Falster. Pludselig den chokagtige oplevelse af at broen forsvinder under ham: "Hele verden var bundløs./ Det føltes næsten trygt.// I det øjeblik vidste jeg, hvad kærlighed er/ hvad afsked er/ og hvad løgn er// og at de hænger sammen, som de gør/ fordi man skal miste alt og alle." Dette fald uden ophør, bruddet mellem jeg og verden og oplevelsen af hjemløshed er samlingens gennemgående tema. Velkendte Nordbrandt-temaer, men udfoldet på nyt stof - ikke mindst erindringens - og med en kunstnerisk suverænitet der forekommer endnu mere renset, usødet og direkte end tidligere. Dertil kommer en god del humor og ironi som "punkterer" ethvert tilløb til det patetiske. Det er eksistensens barske grundvilkår der illusionsløst og klart ses i øjnene her, og så alligevel med et drømmeagtigt svæv der udelukker alle nemme tolkninger og forklaringer: "Fortid og fremtid er hinandens gidsler./ Løsepengene glimter/ i fralandsvind helt ude ved horisonten/ hvor ingen kan komme." HN modtog Nordisk Råds Litteraturpris for sin forrige samling Drømmebroer, 1998. I princippet kunne han have fået den for de fleste af sine digtsamlinger Også for denne!.

Læs hele vurderingen