Ny digtsamling fra Henrik Nordbrandt, der stadig ikke er folkelig som Benny Andersen, men også stadig kan og bør læses af de fleste for sine Rasmus-modsat-agtige, vrængende udfald mod alt det, vi andre ville lovprise i anderledes høje toner. I dette tilfælde fx "det fede, flade danske midsommerlys" og "lugten af bagerforretninger".
Henrik Nordbrandt indleder sine nye digte med en lille poetik i form af digtet "Programerklæring", der netop er begge dele, både digt og program, hvilket han også selv kommenterer. Dette metaniveau, hvor digteren både forsøger at indfange, erobre, opgive sproget og give det ny mening, eller måske mening i det hele taget, ligger som et lag gennem hele bogen. Forholdet mellem tingene og ordene. Døden har fået sin i Nordbrandt sammenhæng retmæssige procentdel af indholdet og religionen, som i dette digt, der bringer mindelser om Muhammed-krisen: "I kamelernes rige/kan enhver tobenet/gå rundt og kalde sig profet". Trods død og kvalme over religion og meget andet er digtene på ingen måde deprimerende. De er tværtimod ret underholdende, fulde af idiosynkrasier og sætter uvægerligt tankerne igang med at omfatte denne verden af nye meningsfuldheder eller opløsningen af samme.
Nordbrandt ligner allermest sig selv.
Besøgstid er uhyre vellykket lyrik med masser af substans fra en af vore væsentligste digtere. Der er en del at tage fat på både for den almindelige læser og for analyserende gymnasieelever.