Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frank, det gule spøgelse


Beskrivelse


På sommerferie på en ødegård i Sverige forskrækker Ole sin lillebror Per ved hele tiden at snakke om spøgelser, men da det virkelig gælder er det Ole, der bliver mest bange ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1998

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 19. feb. 1998

En sjov og spændende bog for 2.-4. klasses elever i serien Zoom ind. Ole og hans lillebror Per er sammen med deres forældre på vej til en ødegård i Sverige, hvor de skal holde ferie. Turen er lang, og i bilen driller Ole Per og gør ham skrækslagen ved at fortælle om, hvor uhyggeligt, der kan være på sådan en ødegård med bl.a. spøgelser. Allerede inden de har fået pakket ud, møder drengene spøgelset Frank, som dog viser sig at være et venligt spøgelse. Forfatteren formår som sædvanlig at skrue en helstøbt handling sammen, og ved hjælp af humor og spænding bliver bogen yderst læseværdig. Trods det overnaturlige i handlingen fremstår fortællingen så realistisk, at børn vil kunne identificere sig med hovedpersonerne. Bogstavtyperne er store, hvilket gør siderne overskuelige. Der er mange illustrationer, som er sort/hvide tegninger. Illustratoren har ladet den morsomme tone samt uhyggen i bogen afspejle sig i tegningerne. Bagsideteksten er velvalgt og vil med lethed få målgruppen til at vælge bogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1998

af

af

Lars Larsen

d. 19. feb. 1998

Letlæst historie om Per og Ole, der skal på sommerferie på en ødegård i Sverige sammen med deres forældre. Undervejs i bilen forsøger Ole at forskrække lillebroderen Per ved hele tiden at snakke om spøgelser. Det lykkes for ham, men da det senere viser sig, at der virkelig er et spøgelse på gården, er det naturligvis Ole selv, som bliver mest bange. Spøgelset fortæller de måbende drenge den sandfærdige historie om, hvordan Frank Hanson blev til Frank, det gule spøgelse. Efter den beretning er Per og Ole ikke længere bange for spøgelser. Bogen er sjov og let at læse. Linier og afsnit er korte, en del lange ord forsynet med delestreger og typografien stor og tydelig. Pia Dalsgaard har illustreret med halv- og helsides tegninger, der passer fint til historien. Udmærket for- og bagside, omend der er lidt navneforvirring i bagsideteksten. Skæg sommerferieunderholdning, der er egnet til oplæsning fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Bent Andersen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)