Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fredløs


Beskrivelse


Fantasy. Jor er fredløs og på flugt fra sit hjemland. Han møder masser af uhyrer og farer, men heldigvis har han en ven, som hjælper ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2018

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 9. mar. 2018

Jor er 13 år på flugt fra både onde væsener, elver, og mennesker. Han bliver venner med et væsen, en blåd, som hjælper ham gennem mange farer. "Fredløs" og "Rejsen til Hell" er de første to bøger i en ny let fantasy-serie. Kan læses, hvis man er 8-10 år.

I "Fredløs" hører vi om drengen, Jor, som bliver fredløs, og skal forlade sit hjemland, Højsletten. Det er meget farligt, men han møder et væsen, en blåd, som hjælper ham. I "Rejsen til Hell" er Jor og blåden på vej til Hell for at befri Kilde, en pige fra Højsletten, som er blevet taget til fange. Bøgerne er inddelt i kapitler med hver sin overskrift. Der er illustrationer i farver på de fleste opslag. Bøgerne har blødt omslag.

To gode og spændende historier om drengen Jor og hans ven, blåden. Selv om historierne er hæsblæsende og fyldt med spænding, er det også fortællinger om at være anderledes og om venskab. Illustrationerne understreger spændingen og er meget dramatiske. Dejligt, at det står på forsiden, hvilken del i serien, bogen er. Det kan dog virke forvirrende, at der øverst i højre optræder en anden nummerering, som refererer til serien "Let-fantasy".

En anden let fantasy-bog er fx Zorans børn i serien "Børnene fra Østlandet". Serien har samme sværhedsgrad som "Fredløs" og "Rejsen til Hell".