Bøger / faglitteratur / øvelser

Frihed til bevægelse : en guide til gode strækøvelser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2005

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 14. juni 2005

Lotte Arndal beskæftiger sig til daglig med kost og træning, bl.a som personlig træner. Hun har tidligere udgivet bogen 9 måneder før - 9 måneder efter, 2004 og Mere energi, færre kilo, 2002. I denne nye serie , som består af 3 små bøger, sætter hun fokus på sundheden. Den hele kvinde - en guide til stærkere bækkenbund består af forslag til øvelser, som styrker bækkenbunden, og dermed giver større seksuel nydelse. i Sundhed og balance er det kosten og livsstilen, det drejer sig om. Hvordan bliver man motiveret i dag, hvor vores viden er så stor som aldrig før, og alligevel er der så mange, der lider af sygdomme, som stammer fra forkert kost. Der er afsnit om søvnens betydning, om vand, brød, mælk, sukker og til sidst lidt om motion. Den 3. bog i serien Frihed til bevægelse er en guide til strækøvelser, som kan forbedre balancen i kroppen, give en bedre holdning og samtidig øge velbefindendet og mindske lændesmerter, spændingshovedpine og stress. Gennemgående for alle 3 bøger er, synes jeg, at Lotte Arndal opfordrer til at man bruger sin sunde fornuft og lever varieret. Alle 3 bøger er indbydende at læse i, jeg opfatter dem mest som en slags peptalk med mange illustrationer af øvelserne. Hver bog er på 48 sider, så det er begrænset hvor meget, der er plads til om de enkelte emner. Jeg synes ikke der er så meget nyt i disse 3 bøger.