<i>"Jeg vil squeeze de rimschemes til de findes i Guinness/musik mit fitnesstrip, lyrik min bicep/Så er kortene lagt på bordet, det kun et plus/bygger i tre etager kun så du kan stå og pust",</i> lyder det på Mund de Carlos seje single "Se på mig nu". Her er masser af sprøde beats og et fermt flow, for Mund de Carlo kommer som Pede B fra freestyle-miljøet. Det er ren blærerøvsrap, men behageligt renset for sexisme. Musikken, den svinger og minder om nogle af 90'ernes bedste kunstnere, ikke mindst A Tribe Called Quest. Kidd, Kesi, Gilli og Mund de Carlo - den næste generation af danske rappere har allerede erobret kongeriget.