Fint og aktuelt skønlitterært indlæg i den aktuelle flygtningedebat. Til alle læsere af nyere tysk litteratur eller samfundsromaner.
Den nypensionerede professor Richard er enkemand og ved at vænne sig til livet som pensionist. En dag opdager han, at en gruppe flygtninge er huset i telte på Oranienplatz i Berlin, hvor han ofte kommer forbi. Han fatter interesse for flygtningene, og da de afrikanske mænd, der er flygtet fra Libyen over Middelhavet, flyttes til et nedlagt plejehjem tæt på Richards hjem, beslutter han sig for at lære dem bedre at kende. Richard begynder at besøge dem dagligt, han lærer mændene tysk og lytter til deres fortællinger. Langsomt kommer de tættere på hinanden, og det viser sig, at Richard får lige så meget igen, som han giver. Undervejs reflekterer Richard over den historiske baggrund for modstanden mod flygtninge i Tyskland. Romanen er forfatterens tredje på dansk og blev indstillet til Deutsche Buchpreis i 2015.
Jenny Erpenbecks sprog er velformuleret og med mange litterære referencer. Hun har skrevet romanen ud fra en række observationer og interviews med afrikanske flygtninge i Berlin. Romanen fungerer fint trods den faktuelle baggrund. Det er tydeligt, at forfatterens intention er at sætte ord på den flygtningedebat, der også raser i Tyskland. I romanen får man flygtningenes skæbner helt ind under huden, og det er svært ikke at lade sig påvirke.
Madame Nielsens Invasionen, 2016, italesætter også den aktuelle flygtningekrise i Europa.