Bøger / faglitteratur / biografier

Gale Sondergaard (Edith Holm Sondergaard) - birollens dronning


Beskrivelse


En biografi om den dansk-amerikanske skuespiller Gale Sondergaard (1899-1985), som bl.a. fik en Oscar for bedste kvindelige birolle i sin debutfilm 1936. Hendes succes i Hollywood stoppede imidlertid brat, da hendes mand, Herbert Biberman, i 1947 blev anklaget for kommunistisk virksomhed, og de blev sortlistet i 20 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2013

af

af

Merete Trap

d. 5. apr. 2013

Her kommer en biografi om en i Danmark relativt ukendt skuespillerinde, som var et stort navn i Amerika. Bogen henvender sig til filminteresserede læsere, eller personer der har kendskab til skuespillerinden Gale Sondergaard.

Denne biografi omhandler skuespillerinden Gale Sondergaard (Edith Holm Sondergaard). Skuespillerinden var dansk, men hele sit liv bosiddende i Amerika, hvor hun slog igennem som skuespillerinde i i 1930'erne. Bogen fortæller om hendes familiære baggrund, om hendes karriere som Hollywood-skuespillerinde, hvor hun spillede overfor store navne som Humphrey Bogart, og om den lange periode hvor hun var sortlistet i Hollywood pga. man mente hun var kommunist. Gale Sondergaard var gift med Herbert Biberman og sammen adopterede de to børn. Hun døde i 1985. Bogen er tilsat sort/hvide fotos. Bogen giver et informativt og velskrevet billede af skuespillerinden, samt af filmindustrien i 1930'erne og frem. Vil have størst interesse for personer med kendskab til Gale Sondergaard. Forfatter Steen Balle har tidligere udgivet bøger på eget forlag fx Stryknin-dramaet ved Rødby, 2004.

Der findes ikke andre bøger om Gale Sondergaard, men hun nævnes i "Horror stars on radio : the broadcast histories of 29 chilling Hollywood voices", 2010.

En informativ og velskrevet biografi, om en i Danmark relativt ukendt Hollywood-skuespillerinde. Vil have størst interesse for læsere med kendskab til Gale Sondergaard, eller læsere der interesserer sig for amerikansk filmhistorie.



Informationer og udgaver