Bøger / faglitteratur

Gammel - aldrig i livet!


Beskrivelse


For personer i den tredje alder. 5 emner, som er kærlighed og erotik, hvor skal jeg/vi bo?, kroppens forfald, økonomi og forholdet til døden belyses med citater af kendte personer, baggrundsviden og historier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2010

af

af

Mette Fersum

d. 3. dec. 2010

Bogen henvender sig til mennesker på 50+. Den er til alle dem, som stadig har lysten til et aktivt liv. Jeg ved ikke helt, om lånere vil efterspørge en sådan bog på biblioteket af sig selv. Jeg tror den kræver formidling og udstilling.

Bogen handler om den tredje alder, fra 50+. De 2 forfattere, som er henholdsvis psykolog og journalist (f. 1960/1962) belyser 5 emner, som er kærlighed og erotik, hvor skal jeg/vi bo?, kroppens forfald, økonomi og forholdet til døden. Der lægges ikke skjul på at alderen sætter sine spor, men lægges op til refleksion og eftertanke om at leve livet. I hvert kapitel tages et af de ovenstående 5 emner op, som belyses med citater af mange kendte personer, baggrundsviden og historier. Den er journalistisk skrevet med meget research, som dokumenterer bogens synspunkter. Det er en bog om livsglæde og anerkendelse, om at følge sine drømme, sundhed, seksualitet, lyst og parforhold. Kapitlet om økonomi handler primært om pensionsplanlægning. Der er appendiks bagest i bogen med gode råd om pensionsopsparing.

Den ligner Plus-alderen : vi bliver jo bare ved!, 2010 af den kendte radiovært Monica Krog-Meyer.

Hovedparten af kapitlerne er livsbekræftende og positive. Dog virker kapitlerne om sundhed og økonomi lidt moraliserende på mig. De fleste i aldersgruppen ved sikkert godt at det er usundt at ryge, at man skal spise sundt, og at det er en god idé at spare op til sin alderdom.


Gerontologi

Årg. 27, nr. 2 (2011)

af

af

Anne Leonora Blaakilde

Årg. 27, nr. 2 (2011)