Gemmebogen

Samling af digte, hvor naturstemninger går hånd i hånd med bevidstheden om livets afslutning. For Knud Sørensens trofaste læsere og andre med lyst til naturlyrik.

Knud Sørensen er født i 1928 og er således blevet 93 år. I denne samling med digte er omdrejningspunktet naturen omkring Limfjord-egnene, hvor havet viser tænker og lyset og farverne har en særlig dragende kraft, som her i åbningsdigtet: "Det er en af naturens/ lykkedage/ hvor universet nærmest trækker/ farverne op af jorden/ som i en langstrakt indånding/ og sætter dem/ i uventet frihed./ Sådan en dag/ mættes øjnene/ og bag dem/ spirer en ny glæde." Andre digte handler om erindringen og bevidstheden om, at livet har en udløbsdato: "På hjemvejen/ fra min morgentur/ går jeg altid/ gennem kirkegården/ og jeg standser/ ud for den sten/ der står der og venter på/ at også mit navn/ bliver hugget i den." Nogle af digtene har tidligere været trykt i HorisonterMit sprog og fjordens. Bogen afsluttes med Knud Sørensens debut i Hvedekorn fra 1952, digtet "Bærrene", samt Knud Sørensens nyskrevne svar, "Øjnene", som begge stod trykt i Hvedekorns 100 års-jubilæumsnummer. I 2020 udgav Knud Sørensen digtsamlingen Mit sprog og fjordens, som kredser om lignende temaerKnud Sørensen er født i 1928 og er således blevet 93 år. I denne samling med digte er omdrejningspunktet naturen omkring Limfjord-egnene, hvor havet viser tænker og lyset og farverne har en særlig dragende kraft, som her i åbningsdigtet: "Det er en af naturens/ lykkedage/ hvor universet nærmest trækker/ farverne op af jorden/ som i en langstrakt indånding/ og sætter dem/ i uventet frihed./ Sådan en dag/ mættes øjnene/ og bag dem/ spirer en ny glæde." Andre digte handler om erindringen og bevidstheden om, at livet har en udløbsdato: "På hjemvejen/ fra min morgentur/ går jeg altid/ gennem kirkegården/ og jeg standser/ ud for den sten/ der står der og venter på/ at også mit navn/ bliver hugget i den." Nogle af digtene har tidligere været trykt i Horisonter. Bogen afsluttes med Knud Sørensens debut i Hvedekorn fra 1952, digtet "Bærrene", samt Knud Sørensens nyskrevne svar, "Øjnene", som begge stod trykt i Hvedekorns 100 års-jubilæumsnummer. I 2020 udgav Knud Sørensen digtsamlingen , som kredser om lignende temaer.

Sympatisk samling med stemningsfulde og eftertænksomme digte, hvor man genfinder mange af Knud Sørensens velkendte temaer.

Sammenlignelig med fx Eske K. Mathiesens og Sten Kaalø. Sidstnævnte behandler i Mens lyset vokser nogenlunde samme temaer.

Læs hele vurderingen