Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Genial, lineal, stativ, kasket, kys


Beskrivelse


Mynte tegner og fortæller i sin dagbog om sit helt almindelige liv som teenager med far, mor, Pizzamis, veninden Zosia og en alt for lækker lektiehjælper i matematik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2020

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 4. juni 2020

Når man er rigtig dårlig til matematik, er løsningen så at få en rigtig lækker lektiehjælper? 3. del af den sjove serie "Myntes dagbog" for piger mellem 10 og 13 år.

Matematik og Mynte er to helt uforlignelige størrelser. Det er, som om hendes hjerne bare ikke vil fatte matematik. Og det fatter hendes mor bare ikke. Det ender med, at Mynte får en lektiehjælper, men det viser sig at være Snack-Matthias, som Mynte har flirtet lidt med ved en fest. Kan man overhovedet lære noget, når man er mere optaget af ikke at lugte af sved, holde vattet inde i bh'en og forhindre Pizzamis i at vaske sig bagi? Pludselig er Mynte rodet ud i en hel masse, som hun skal have hjælp til at komme ud af igen. 1. del hed Ingen venner, hvad nu?. Forfatteren har også begået billedbøgerne om Lilla og Løve.

Endnu et skønt bind i en skøn serie, som med selvironi, varm humor og skæve stregtegninger giver et ærligt kig ind i hovedet på en helt almindelig pige. Mynte udleverer gavmildt sig selv, men sandelig også alle i nærheden, men hun sender også et fint budskab om at forsøge at være sig selv og være en god ven. De mange tegninger gør bogen hurtig og overkommelig at læse.

Nikkis dagbog - historier fra et ik' specielt fedt livHej, det er mig! - du må ikke forlade migEmmy, Hej, det er mig! - du må ikke forlade mig og Emmy er også sjove dagbogsromaner med antiheltinder i hovedrollerneNikkis dagbog - historier fra et ik' specielt fedt liv, og Emmy er også sjove dagbogsromaner med antiheltinder i hovedrollerneNikkis dagbog - historier fra et ik' specielt fedt liv, Hej, det er mig! - du må ikke forlade mig og er også sjove dagbogsromaner med antiheltinder i hovedrollerne.