Belgiske Rémy drager i 1928 til Afrika for at lede efter sin ukendte onkel. Et spændende, klassisk fortalt eventyr tegnet af den belgiske tegneserielegende Hermann. For voksne læsere af klassiske, europæiske albums.
Tegneren Rémy Georget arbejder på et dagblad i sentyvernes Bruxelles. Ved et tilfælde opdager han, at han har en onkel, som familien har forsøgt at slette alle spor af. Rémy drager til Congo for at finde onklen og bliver rodet ind i en speget historie, der rummer alt fra gangstere og sultne løver til en berømt operasangerinde og sågar selveste det belgiske regentpar.
Når man som tegneserielæser tænker på Congo, så når man meget hurtigt frem til Hergés klassiker, Tintin i Congo. Hermann og Yves H's nyeste tegneserie er da også en pastiche over Tintin og indeholder alt det, man kender fra den serie, omend fortalt noget mere "realistisk" og tegnet i Hermanns genkendelige og virkelighedsnære streg. Der er absolut intet moderne eller tidstypisk over "Gensyn med Congo", men det er velsagtens heller ikke det, man leder efter i en tegneserie fra far-søn-teamet Hermann og Yves H. Fans af de to herrer vil få det, de forventer.
I de senere år har de to herrer begået albums som Station 16Uden nådeFærgemanden, Uden nåde og FærgemandenI de senere år har de to herrer begået albums som Station 16, og FærgemandenI de senere år har de to herrer begået albums som Station 16, Uden nåde og .