Musik / rock

Glade dage i St. Vemod


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 3. apr. 2014

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 3. apr. 2014

"Sangene finder ubesværet deres helt egen vægtløse tilstand, men har det med at føre det monotone ud på et overdrev, hvor en række instrumentale numre mere nærmere sig stilstand. Faktisk bliver albummets eneste ikke elektroniske sang Drømmen Om Et Liv det mest opløftende udslag på et album, der i den instrumentale afdeling lyder som hedengangne Kliché på valium".


Lydtapet

d. 3. apr. 2014

af

af

Jens Christensen

d. 3. apr. 2014

"Gennem aliasset fortsætter Henrik Olesen med at dyrke et simpelt udtryk, der kombinerer aner af fortiden i Olesen & Olesen og strejf af Love Shop i et retrounivers, der præges af repetitioner, loops, synthflader og rytmeboks. Repetitionerne er den røde tråd gennem et album, der har et løst forhold til almindelige sangstrukturer og i stedet præsenterer variationer over albummets tema, der læses i titlen. Det er en ganske intim oplevelse at være i selskab med Glade Dage i St. Vemod".


Jyllands-posten

d. 22. apr. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 22. apr. 2014

"I Henrik Olesens slowmotion-stenede pop/ rock er bevægeligheden ofte på niveau med aktiviteterne i en forladt jysk badeby uden for sæsonen. Det lyder kedeligt, og det vil nogle lyttere nok også synes, det er, når Olesen undervejs på albummet spiller meget langstrakte repetitive ambient-rock-forløb, der bestemt ikke har noget, de skal nå. Men albummet rummer også trance-svimle soniske skabninger med fine små nuancer og afvigelser. Og så formår Henrik Olesen heldigvis stadig at kreere popklingende sange som "Drømmen om et liv" og "Alting synger" med skønne melodiske strukturer og tekster, der dyrker underspil og afslappet lyrisk tæft".


Politiken

d. 5. maj 2014

af

af

Kim Skotte

d. 5. maj 2014

"Titlen 'Glade dage i St. Vemod' lyder som en ufrivillig parodi på Olesen-Olesen. Den ene Olesen uden den anden lyder på UUAN's første hele album også stadig i tekst og vokal som en halv Olesen. Men den musikalske iscenesættelse er ren poetisk minimalisme".