Olé olé

"Med ambitionerne om at skabe et helstøbt kunstværk, har Er De Sjældne virkelig ramt plet på deres helt egen karakteristiske måde. De to kvinder har en helt unik og genkendelige stil, og musikken er atmosfære-skabende i en sådan grad, at man ikke kan undgå at blive revet med, og lade sig røre, af deres univers. Lyrik og lyd har vekslende fortællefunktion, og er sommetider symmetriske mens de andre gange udfylder hinandens tomme pladser. Lyrikken fortjener dog særligt fokus, for Lone Hørslevs poesi er utrolig smuk, umiddelbart simpel, men enormt velskrevet, dybdegående, menneskeligt og rammende, hvis man giver den plads".

"Det gennemgående tema på Olé Olé er menneskehedens fremmedgørelse til naturen, ofte i forbindelse med livets afslutning. Døden. Dette understreges fint af det kolde lydunivers, som Sandnes i samarbejde med musikere som Oliver Hoiness (Skammens Vogn), Emil de Waal, Nils Gröndahl (Under Byen), m.fl. har fået opbygget".

Læs anmeldelse

"Musikken drages mod det ambiente og det svævende i lydbillederne. Det er sjældent mindre end yndefuldt, men faren er, at det diffuse på numre som 'Lyt til dit hjerte' og det space-dronende 'Varsler' dominerer.Det er dog regulær popmusik - omend af en noget speciel slags - som de to leverer på 'Kære drømmetyder' og 'Rapunsel og prinsen'. Eventyrbrokkerne fistrer rundt om Rapunsel og prinsen med bombom-bomme-lom og bulmeurt. Med en typisk formulering kalder Hørslev »sit hår for vredt«. Hørslev & Sandnes kaster om sig med både vredt hår og ord, der sætter sig som burrer i øret, mens man lytter til en af de absolut mere spøjse popsange om det temmelig problematiske i at få hinanden til sidst, når dig og mig og vi to sejler rundt i hver sin sko".

"Blandingen af digte og popmusik er en svær bearnaise. Ofte spiller musikken så meget andenviolin, at dens eneste formål er at agere figenblad for, at der er tale om digtoplæsning. Det er dog ingenlunde tilfældet på digteren Lone Hørslev og musikeren Solveig Sandnes andet album, hvilket tjener dem begge til stor ære. Lone Hørslev udviser en imponerende evne til at skrive tekster, der løfter sig fra det gængse uden at blive prætentiøse ... På albummets sidste halvdel drages inspirationen fra 1990' ernes udflydende elektroniske lydflader og synker helt ned i tempo. Noget, der fungerer langt bedre end pladens to indledende numre, hvor der eksperimenteres med klubmusik, og som er det eneste sted, sovsen skiller på et ellers sjældent velrørt album".