Musik / rock

Ingen hunde hyler her


Anmeldelser (5)


GFR

d. 15. mar. 2016

af

af

Jonas Strandholdt Bach

d. 15. mar. 2016

"Ukendt Under Andet Navn, alias Henrik Olesen, tidligere den ene halvdel af brødreduoen Olesen-Olesen, er tilbage med et nyt, luftigt, vemodigt og periodisk opstemt album, som med minimalistisk poesi og musikalitet er et særdeles behageligt bekendtskab".


Gaffa [online]

d. 14. mar. 2016

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 14. mar. 2016

"Ingen Hunde Hyler Her er som at stirre huller i luften på den gode måde. Der er sange, som man ikke vidste, at man savnede".


Jyllands-posten

d. 11. mar. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 11. mar. 2016

"Henrik Olesen lister sig af sted på de fleste numre. Han spiller guitar og synger stilfærdigt pladens fine musikpoesi på f. eks. "Vær dig selv", mens han akkompagneres godt og grundigt af rigtige mennesker på alt fra bas, keyboard og trommer til violin, trombone og sav. Man kommer i tanke om svenske Stina Nordenstams stille album fra 1990' erne".


Berlingske tidende

d. 10. mar. 2016

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 10. mar. 2016

"For dem, der har hørt Olesens tidligere udgivelser som Ukendt Under Andet Navn, vil der ikke være meget nyt under solen. Tonen er lidt lysere, men mange af musikerne og instrumenterne er de samme som på den to år gamle »Glade Dage I St. Vemod«. Og ligesom på den plade er en enkelt af sangene her også med tekst af den afdøde digter Morti Vizki. Men det gør egentlig ikke noget. For der er forbløffende få, der spiller musik af samme fint afmålte støbning herhjemme. Forbløffende få, der på så tilsyneladende ubesværet vis evner at få det håndspillede, det poetiske, det melodiske og det blidt brusende elektroniske til at glide så fint og følsomt sammen".


Politiken

d. 27. maj 2016

af

af

Simon Lund

d. 27. maj 2016

"[Olesens] minimalistiske sangersangskrivning har en melankolsk grundtone, der på én gang lyser op og trækker sig resigneret tilbage. Der er stadig god plads til simple sætninger om at stjæle melodier fra vinden, og ingen skubberi, når Niels Gröndahl spiller klagende sav. Men de fængende popmelodier fylder mere, nætterne er lysere".