Særegen, mystisk og gribende billedbog med en fortælling om død, sorg og skønhed, som ikke henvender sig til den traditionelle billedbogslæser, men egner sig til fordybelse og fortolkning med børn fra 7 år og deres voksne formidler.
Det er den første bog i samarbejde mellem to børnebogspersonligheder. Den prisbelønnede norske forfatter, som vi på dansk indtil nu kun kender fra Brusebad og magiske stråler, 2008, fortæller sammen med danske Lilian Brøgger en nænsom, men også af læseren krævende historie om at finde skønhed og styrke i sorg og død. Om natten går en ensom dame rundt og samler døde dyr op langs vejkanten, som hun gør levende i en glaskuppel. Da hun genopliver en trafikdræbt ung pige flytter hun sammen med pigen i den smukke kuppel, som er hendes paradis. Tekst og illustrationer fungerer i en fin samskabelse. Brøgger tegner i sin egen stil, fabulerende og grotesk, som vi kender det fra hendes nyere titler fx Nina Sadina, 2008.
Bogen er på mange måder helt sin egen, og kan ikke sammenlignes med vores andre billedbogstitler om sorg og liv og død. Lilian Brøggers egen Det skæve smil, 2008, ligner mest. De formidler begge en svær og voksen problemstilling med en kunstnerisk og formidlingskrævende indfaldsvinkel.
En bog, der kræver formidling og fordybelse, og som især egner sig til den engagerede formidler eller lærer der her får et anderledes udgangspunkt for samtale om ensomhed, sorg og livet og døden.