Glaspaladset er en endog meget stort anlagt roman der i tid spænder fra den engelsk-burmesiske krig i 1885 frem til Indiens uafhængighed i 1947 og videre til vore dages undertrykte Burma. Scenen er sat i Indien, Burma og Malaya med et stort persongalleri indledende grupperet omkring den unge inder Rajkumar og den burmesiske pige Dolly. Et par der som mange andre oplever kærlighed, medgang og modgang. De må undervejs sammen med børn, børnebørn, slægtninge m.m. se sig anbragt i en, af historiens gang, omskiftelig smeltedigel: først fattigdom og fred, siden følger velstand og krig med bl.a. Imperiets undergang og uafhængighed til følge. Ghosh synes at favne umådeligt bredt i et spektakulært epos der måske især har det anglo-indiske forhold og skæbnefællesskab igennem århundreder som egentligt tema. Dertil kommer så kærlighed, loyalitet, håb, tvivl, troskab og svigt. Ghosh eksponerer og mestrer det hele indenfor rammerne af et facetteret handlingsforløb der af pladshensyn ellers unddrager sig referat, men som er overbevisende i enhver henseende. I øvrigt perfektioneret i sin skildring af tid, miljø og interiør, og med en personpsykologi der til stadighed fængsler og fastholder sin læser. En udgivelse der må påkalde sig opmærksomhed, interesse og efterspørgsel.