God idé, Basse!

Basse bryder sig ikke om at være i Huset ("Fritteren"). Han synes, der er for mange børn og at de larmer for meget. Så får han en idé. Sammen med sin kammerat Tim begynder han at bygge et lille hus i et fredeligt hjørne. Det viser sig at være en god idé, men da alle de andre også begynder at bygge huse, og helst helt tæt op ad Basses, bliver det for meget. Han forærer sit hus til et par piger og flygter ind i Huset. Her er der nu fred og ro og det er muligt i fred at spille på computeren. Igen har Hans Chr. Hansen formået på en gang at skrive en letlæsningsbog til de yngste og samtidig fortælle en indholdsrig og let genkendelig historie. Som de tidligere Basse-bøger er historien fortalt i et let tilgængeligt sprog med teksten sat i korte linier med læsevenlig typografi og god linieafstand. Jesper Deleuran har i vanlig humoristisk stil illustreret bogen i nøje overensstemmelse med teksten. Bogen vil blive modtaget med stor glæde og interesse af skolebibliotekets yngste lånere, men ældre, læsesvage elever vil også få stor fornøjelse af den. Den vil også være velegnet til oplæsning i indskolingen, evt. fulgt op af en snak om at være mange sammen på begrænset plads.

Læs hele vurderingen

Bøgerne om Ib Basse Olsen fanger begynderlæsere fra 7 år. Ikke kun fordi Basse er sjov og lidt fræk, men fordi han kommer ud for hverdagsproblemer, som de selv kender så godt. Ikke mindst i denne, hvor de alt for mange børn i den samme skolepasningsordning er temaet. Det er imponerende, at det kan gøres så ægte, troværdigt og solidarisk med børnene i illustrationerne og i teksten, der kun er på lix 4. Basse og vennen Tim kan ikke holde larmen ud inde. Ude har de fred og ro. De bygger sig et hus. Da pasningen lukker, forlanger en pædagog, at de skal rydde op – også huset skal væk. Basse bliver rasende og løber ude af sig selv derfra. Næste dag synes alle, også en forstående mandlig pædagog, at Basses hus er flot. Nu får alle lov at bygge huse ude. Freden ude er altså forbi. Men Basse og Tim finder den inde ved computerne. Teksten er skrevet i et enkelt sprog med megen dialog i korte hovedsætninger. Hvad den ikke kan udtrykke, aflæser man i Jesper Deleurans herlige farveglade illustrationer. De er tegnet i hans karakteristiske enkle, grove streg. Sammen giver de et levende og tankevækkende billede af livet i en skolepasning.

Læs hele vurderingen