Bøger / faglitteratur

Graviditetsencyklopædien : fra alien til åreknuder


Beskrivelse


43 forskellige mennesker bidrager til opslagsværket, hvor man kan møde en forunderlig og finurlig blanding af opslag, der hylder, betragter, skælder ud på, griner ad og konstaterer fakta om den fantastiske tilstand: det er at være gravid.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2009

af

af

Mette Fersum

d. 4. sep. 2009

Denne bog er et opslagsværk om graviditet på den humoristiske måde. Den henvender sig til gravide og ikke gravide, og er måske mere et indlæg om synet på kvinder og graviditet. Bogen kan muligvis også bruges som debatoplæg i skolerne.

Graviditetsencyklopædien - fra alien til åreknuder er ikke en traditionel opslagsbog. Forfatterne har bedt 43 kendte og ukendte mennesker bidrage med deres holdning til kvindens graviditet. Disse skribenter tager fat på meget forskellige perspektiver. Man kommer omkring emner som alien, ammehjerne, billedkunstens graviditeter, celebrity moms, tatoverede maver, forstoppelse, kejsersnit, korsettets epoker, lingeri og lycra, navneterapeutisk test, næsens lugtesans, regnbuefamilie, fikst ventetøj, Emmy Olsen (opfinder af ventetøj) osv. Bogens bidragsydere hylder, ironiserer, betragter og beskriver fakta om det at være gravid. Bogen er sat op med flotte fotos og billedkunst, der rigtig godt illustrerer de mange forskellige temaer. Bogen er desuden godt gennemarbejdet. Bidragsydere er bl.a. Christine Feldthaus, Kathrine Lilleør, Anne-Grethe Bjarup Riis, Katrine Gislinge, Kamal Qureshi og Anders Morgenthaler.

Der findes ingen tilsvarende bøger om emnet, der tager fat på graviditeten, og som med et glimt i øjet beskriver den i mange forskellige perspektiver.

En interessant bog med en samling bidrag fra forskellige mennesker med en holdning til kvinder og graviditet. Den er velegnet til større biblioteker evt. hovedbiblioteker.


Politiken

d. 17. sep. 2009

af

af

Christian Graugaard

d. 17. sep. 2009


Berlingske tidende

d. 14. sep. 2009

af

af

Birgitte Rahbek

d. 14. sep. 2009